Smarte solbriller med UV-beskyttelse

Hos Lindberg Optik har vi et stort udvalg af smarte solbriller med UV-beskyttelse, der blokerer for solens stærke og skadelige UV-stråler. På den måde kan du forebygge øjenskader og holde dit syn skarpt, samtidig med at du bærer et par flotte solbriller, der fuldender dit look. Vores solbriller er alle udvalgt efter brands som leverer den bedste kvalitet, komfort og design. Vi fører et utal af designs og farver, så du finder med garanti et par, der passer perfekt til dig.

Find dit næste par solbriller i butikken hvor vi forhandler disse mærker. 

LINDBERG SUN, Bottega Veneta, SALT, Mr. Leight, Garrett Leight, Dick Moby, Gucci, BOSS og Carolina Herrera

Solbriller med styrke

Hvis du bruger briller i forvejen, anbefaler vi dig at vælge solbriller med styrke. Så skal du ikke vælge mellem at se skarpt eller at beskytte dine øjne mod solens skadelige UV-stråler. Solbriller med styrke er således en komfortabel og praktisk løsning, der sørger for at du ser optimalt. Det er for eksempel til stor gavn, når du kører i bil og risikerer at blive blændet af den lavthængende sol.

Hvilken solbrille skal du vælge?

Når du skal vælge en solbrille, der beskytter dine øjne optimalt, er der flere ting at tage stilling til. Udover at yde 100 % beskyttelse mod solens UV-stråler, skal du også overveje brillens glas og farve i forhold til, hvordan du forventer at bruge brillen.

 

Blandt vores mange valgmuligheder fører vi PhotoFusion X, som er et farveskiftende brilleglas fra ZEISS. Glassene kan på få sekunder skifte farve fra mørk til lys, alt efter omgivelserne, så du på den måde altid er sikret et klart og behageligt syn, trods skiftende lysforhold.

Nedenfor giver vi dig Optikerforeningens gode råd til valg af solbriller, og derudover er du naturligvis altid velkommen til at komme forbi butikken, hvor vi står klar til at rådgive dig om de forskellige typer af solbriller.

Gode råd til valg af solbrille

UV-beskyttelse:

Dine solbriller skal beskytte mod solens UVA- og UVB-stråler. Kig efter CE-mærket, der garanterer UV-beskyttelse.

Farve:

Grønt, gult, rødt eller blåt glas? Solbrilleglas findes i mange forskellige farver, og farverne filtrerer lyset forskelligt. Vælg en farvenuance, der passer til dit primære behov.

Polarisering:

Polariserede glas er gode til bilkørsel, til ski eller på havet, da de udelukker lys fra vandrette flader og fjerner reflekser fra vand, sne eller en våd vejbane.

Toner:

Ikke alle toner er lige egnede til det direkte sollys. Hvis du i dit spejlbillede let kan se dine øjne gennem glassene, er tonen sandsynligvis for lys. Gå efter solbriller, der filtrerer 75-90 % af det synlige lys.

Husk, at solbriller til bilkørsel ikke må være tonet mere end 90 %.